Jeg var så heldig at få kontakt til Kate for nogle måneder siden. Kate er udstødt fra Jehovas vidner og jeg har fået lov til at interviewe hende, med mine egne spørgsmål og mine følgeres spørgsmål.
Et ønske til dig som læser: Læs kun dette oplæg hvis du vil tage imod det med åbent sind. Dette er ikke en reklame, men blot en dialog mellem to menneskers opvækst i livet.
Der kan være udtalelser som lyder hårde, men i stedet for at tænke ondt om nogen, så se det som en frustration for en som har levet et liv der har været hård for hende og for mange andre.
Jeg respekterer alle og mener også der skal være plads til alle. Dermed mener jeg også at folk må tro på det de vil, så længe det ikke vil gøre andre ondt. Jeg har visse holdninger om de forskellige religioner, ligesom alle andre. Jeg ydre min holdning på en pæn og respektfuld måde og hvis jeg ikke kan dette holder jeg det for mig selv.
Min kilde er udelukkende taget ud fra Kates synspunkt og virkeligheds opfattelse, og en lille snert af egen viden fra research. Jeg ved derfor også godt, at andre måske mener noget andet. Men husk på at man ikke kan tage andres følelser fra dem. Alle har hver sin opfattelse og ingens opfattelse er forkerte.
Det har ikke været nemt for Kate, så for Kates skyld og for min skyld, tages der ikke imod hadefulde kommentarer. Hvis ikke dette kan lade sig gøre ønsker jeg ikke du læser videre. På forhånd tak.
Lad mig starte med kort at forklare hvad Jehovas vidner er ud fra Kates egen opfattelse og erfaring:
Kate fortæller… ”Det er en kontrollerende sortsynet dommedagssekt. Der sidder nogle gamle magtsyge mænd i USA og trækker i trådene i hele verden. Medlemmerne overlader deres frie vilje til disse mænd og tager ikke ansvar for alt det skrammel der sker indenfor murene. Og det er meget. Alt fra simpel vold over pædofili til mord. Alt bliver dækket over af de ældste.
De taler om en dømmende Gud og bruger frygt til at kontrollere medlemmerne med. Det værste er at de fortæller at Gud kan se dine tanker. På den måde er kontrollen total.”
Kate var 19 år gammel da hun blev udstødt af Jehovas Vidner. Kate blev udstødt efter at have været i seng med en fyr. Inden hun blev udstødt blev hun indkaldt til et møde med de tre ældste i den menighed som hun tilhørte.
(i Jehovas Vidner er ”ældste” en titel for visse medlemmer som udviser særlige kvalifikationer. De ældste skal være et forbillede for de andre medlemmer i menigheden)
De ældste havde fundet ud af at Kate havde været sammen med denne fyr og hvad hun havde lavet med ham og ville vide mere. De stiller Kate en række spørgsmål såsom om det var korrekt hun havde været i seng med denne fyr, hvilket hun bekræfter. Efterfølgende får hun flere spørgsmål, som for Kate føles som en afhøring.
De spørg bl.a. om de havde kysset, hvor mange gange de kyssede. De spurgte hende hvor han på hende han havde rørt, om hun havde rørt ved ham og om der var et specifikt samleje.
Kate nægtede at svare på deres spørgsmål, hun havde jo været ærlig over for dem og sagt det var rigtigt hun havde været sammen med denne fyr. De ældste var tydeligt meget irritable over at Kate nægtede at svare yderligere på deres spørgsmål. For Kate var dette jo virkelig grænseoverskridende, at en ældre mand spørg ind til Kates privatliv og høre detaljeret om noget så intimt og personligt.
Kate gør mig her opmærksom at bare det at skulle fortælle mig det, gav hende kvalme og ubehag.
Jeg spørg Kate om der var andre i hendes familie som også er blevet udstødt og hun fortæller:
”Ja min familie meldte sig ud 5 år før mig. Mit ungdomsoprør var at blive døbt som Jehovas Vidner”
(en dåb i Jehovas Vidner er ikke som den kristne dåb vi kender. I Jehovas Vidner bliver du først døbt ved teenagealderen, og når man dermed også har læst biblen. I Jehova er det hele kroppen som kommer under vand og bliver døbt.)
I Jehovas Vidner fejre man ikke jul og fødselsdag, jeg spørg derfor Kate om hun gør det i dag, nu hvor hun ikke længere er en del af Jehova.
I dag fejrer Kate juleaften og endda i overdreven grad nogle år. Hun elsker særligt julen. Ikke på baggrund troen og det kristne budskab, men for hyggen i den mørke tid. Hun omtaler også sig selv som lidt af en nissepige der elsker at pynte op.
Dengang Kate var en del af Jehovas Vidner syntes hun om fællesskabet der var blandt de unge, selvom hun på den anden side følte at det var fuldstændig forkert. Hendes Gud er ikke dømmende som de prædiker om. Hun følte sig forkert på fuld plan og hun følte sig som en hykler.
Kate er i dag, ikke længere enig med noget af det som indgår i Jehovas Vidner.
Hvordan har Kate det, den dag i dag?
Kate fortæller: ”Jeg har det så godt. Jeg har stadig traumer fra tiden i Jehovas Vidner, jeg arbejder med, men de fylder ikke så meget. Jeg er taknemlig for at jeg i dag har min frihed til at tænke, tro og mene det jeg vil. Jeg er ikke styret af en frygt for at en eller anden Gud, vil straffe mig.”
***
Sikke en rejse Kate har været igennem. Efter at have hørt hendes historie, blot i korte træk, bliver jeg ramt følelsesmæssig og er glad for at høre hvor hun er i dag og hvordan hun har det i dag.
Jeg håber det har givet jer et indblik i hvordan livet kan være for folk som Kate.
Tro og religion kan være en ro og tryghed, men kan også være en kæmpe byrde og sårbart at være i.
Til sidst svare Kate kort på nogle af mine følgeres spørgsmål.
- Savner du at være en del af Jehovas Vidner?
”ABSOLUT NEJ. Der var nogle mennesker jeg savnede i starten”
- Hvad var det bedste ved at være en del af Jehovas Vidner?
”For mig var det menneskerne. De fleste var søde og omsorgsfulde mennesker, så længe du gør som de siger. Bagefter ikke så søde.”
- Hvad var det værste ved at være en del af Jehovas Vidner?
”Truslerne og frygten. Det altid at være bange for at blive dømt af en sur Gud”
Her slutter interviewet med Kate. Måske I har nogle spørgsmål I brænder inde med, som ikke er blevet besvaret, og så skal I være hjertens vedkommende til at spørger løs i kommentarfeltet. Kate vil nemlig gerne svare på jeres spørgsmål. Husk dog ar bevare den gode tone.
– Tak fordi du læste med og stor tak til Kate. På gensyn. – Camilla <3
